Bestyrelsesmøde 7/6-2016

Referat fra åbent bestyrelsesmøde d. 07.06.2016

 

Dagsorden:

 

  1. Selskab for Varm Velkomst
  2. Brev til folkeskoler
  3. Aktiviteter for sommeren og efteråret

Referat:

  1. Trine Hjelbak har anbefalet at Humanistisk Samfund Aarhus skulle være del af initiativet Varm Velkomst, som er startet af gruppen Givisme (Læs mere om initiativet her). Det er uklart helt præcist hvad det er initiativet kommer til at gå ud på, men Trine Hjelbak og Thomas Schumann vil prøve at komme med til deres informationsmøde enten den 14. juni eller den 21. juni.
  2. Vi vil prøve at sende vores informationsbrochure om humanistiske konfirmationer til Aarhus Kommunes skolechef, for at se, om han vil sende det ud til skolerne i kommunen. Klaus Falkenberg og Thorkild Svendsen vil sørge for at det bliver gjort.
  3. Der blev brainstormet hvilke aktiviteter foreningen skal arrangere i løbet af sommeren og til efteråret. Her følger en liste med hvad der blev diskuteret:
    1. Midsommerpicnic – 26. juni i Mindeparken klokken 12. Trine Hjelbak har forfattet en invitation. Der er allerede oprettet en Facebook-begivenhed og Henrik Høyer er blevet bedt om at sende en invitation ud til HS Aarhus’ medlemmer og Kasper Gade har fået en mail om at lægge begivenheden ind i hjemmesidens kalender.
    2. Informationsmøde om humanistiske ceremonier – Måske 6. september. Vi vil gentage succesen med at lave et åbent informationsmøde om humanistiske ceremonier, som det vi lavede for cirka et år siden. Forinden mødet skal vi sørge for at gøre opmærksom på det gennem pressemeddelelser, via universitetet og på Facebook.
    3. Informationsmøde om humanistisk konfirmation – Engang i september eller oktober. Konfirmationsgruppen aftaler en dato.
    4. Eventuelle debatarrangementer og oplæg – Vi kunne arrangere debatter og oplæg om følgende emner:
      1. Debat om det kristne og det danske
      2. Debat om Grimhøjmoskeen og om hvor grænserne går for hvad man som religiøs må sige
      3. Debat om aktiv dødshjælp
      4. Oplæg fra en ex-muslim eller ex-religiøs
      5. Oplæg om initiativet Eftertro
      6. Oplæg om det sekulære samfund og hvordan Australien som sekulært samfund adskiller sig fra Danmark

 

 

Thomas Schumann Formand for Humanistisk Samfund Aarhus